TEMA 1 / TEMA 2 / TEMA 3 / TEMA 4 / INTRO

LÆRERVEJLEDNING

VISION

Undervisningsmateriale til dokumentarfilmen Trommeslager er målrettet folkeskolens udskoling, gymnasiale uddannelser og højskoler - jævnfør:

Materialet kan bruges i musikfaget, danskfaget, almen psykologi eller i et forløb i samarbejde med skolens uddannelsesvejleder om uddannelsesvalg, drive og drømme.

Visionen med dette undervisningsmateriale er at afmystificere fænomener omkring drøm og drive, så det bliver lettere at forfølge sin drøm og fx komme igennem en periode med lavt selvværd og præstationsangst.

Undervisningsforløbet skal skabe erkendelse og accept af, at usikkerhed er en normaltilstand. Og at det ofte kræver, at man bliver udfordret på sit selvværd i arbejdet med at realisere sine visioner.

Da vi finder filmens tematik relevant for unge mellem 14-22 år, er der produceret et samlet undervisningsmateriale for hele denne aldersgruppe. Den enkelte lærer kan frit tilpasse, undlade eller uddybe dele af materialet.

LÆRINGSMÅL

  • Det kræver stærk og målrettet handling at opfylde sine drømme

  • Det er normalt at være usikker på sig selv

MUSIKFAGET

Filmen og forløbet indgår som en del af musikundervisningen ved at belyse vigtige personlige elementer, der følger med det at udvikle sit musikalske talent.

Gennem film og undervisning bliver eleverne opmærksomme på den personlige indsats og hvor meget det kræver af én selv, når man vil gøre sine kunstneriske drømme til virkelighed.

Filmen og undervisningen sætter også fokus på kønselementet. Der er en skævvridning i antallet mellem piger og drenge, der starter på de typiske rock-instrumenter - el-guitar, slagtøj, el-bas - både i musikskolen, på MGK - Musikalsk Grundkursus- og på konservatoriet.

Se statistik-bilag, som ligger i elvernes materiale under TEMA 2 SELVVÆRD & IDENTITET.

Læreren kan vælge at gøre mere eller mindre ud af kønsdebatten. Filmen handler ikke specifikt om dette, men filmskaberne ønsker at gøre det muligt for diverse drømmere at finde et forbillede i Sara, som er en mønsterbryder.

DANSKFAGET

Filmen kan analyseres som den dokumentarfilm, den er. Saras kamp med sig selv bliver illustration på hvordan det er for alle, som vil opnå noget, i en kontekst udenfor tryghedszonen - hvor man selv bliver sin hårdeste kritiker.

Det er svært at lave statistik på selvværd, men dette er også et emne, som meget litteratur illustrerer, og som er relevant for en stor del af den nuværende ungdomsgeneration. Medierne sætter gentagne gange fokus på forringet trivsel blandt unge, og lidelser som angst og depression er opadgående blandt unge.

ALMEN PSYKOLOGI / UDDANNELSESVALG

Filmen og undervisningsforløbet kan indgå som del af undervisning i almen psykologi eller i et forløb i samarbejde med skolens uddannelsesvejleder om uddannelsesvalg, drive og drømme.

Filmens hovedkarakter Sara kan bruges som spejlbillede for den enkelte unges personlige kamp med drømme, drive og præstationsangst, og samtaler med filmen som omdrejningspunkt kan danne afsæt for refleksion og åbenhed blandt de unge. Sara har her en særlig stærk stemme, idet hun - mens hun søger ind på sin drømmeuddannelse - åbner op for nogle af de usikkerheder, der kendetegner en ungdomsgeneration med frit uddannelsesvalg, præstationsangst og høje ambitioner.

Vi ønsker, at I derude vil få nogle værdifulde samtaler med de unge, som kan give dem mod til at handle efter deres drømme.

FORFORSTÅELSE

Læs Josefines og Saras tanker på hjemmesiden under TANKER.

FREMGANGSMÅDE

Se filmen sammen på FILMSTRIBEN eller DANISH DOX.

Del eleverne op i grupper og lad dem arbejde med tema 1-4.
Hvert tema har en ordliste, to filmklip, spørgsmål, en faktaboks og en handling. Følg denne fremgangsmåde:

  • Læs ordlisten

  • Se første filmklip og svar på spørgsmål

  • Se andet filmklip og svar på spørgsmål

  • Bliver nogle elever færdige indenfor tidsrammen, så kig i faktaboksen

  • Saml op

  • Udfør handligen sammen i klassen

Giv eleverne 5-10 minutter til at arbejde med hvert temas klip og spørgsmål.
Når I samler op fælles i klassen, kan de, som har læst faktaboksen forklare den.

Det er meget vigtigt at tale om, hvad de oplevede i VINDUESHANDLINGEN.
BREVHANDLINGEN skal de have lov at holde privat.
DANSEHANDLINGEN må I endelig snakke om. Kan de sætte ord på deres oplevelser? Hvad viser statistikken? Læg eventuelt vægt på, at det ikke er mere rigtigt at være 10’er end 0’er.

EVALUERING

Materialet har et evaluerings-afsnit, der består af to opgaver. Den ene opgave kan I printe ud som en pdf, og eleverne kan besvare den enten alene eller i par. I kan også lave en quiz ud af den eller bruge den som oplæg til en cooperative learning-øvelse.

Den anden evalueringsopgave er en opfordring til, at eleverne selv bruger de ord, de har lært om, i en fri tekst. Teksterne kan enten afleveres til dansklæreren, I kan samle dem i en digital mappe eller printe dem ud, så de er tilgængelige for hele klassen. Eller I kan finde på noget helt tredje.

Hvis I har lyst, er I meget velkomne til at sende elevernes besvarelser til Ida Exner - idaexner@hotmail.com - som har udarbejdet undervisningsmaterialet. Besvarelserne vil indgå i hendes og filmholdets videre arbejde. Teksterne er selvfølgelig anonyme.

GOD FORNØJELSE MED FILMEN!

MATERIALELISTE

  • HØRETELEFONER TIL ALLE ELEVER så de kan se klippene uden at forstyre hinanden

  • WHITEBOARDTUSHER

  • POST ITS I TO FORSKELLIGE FARVER

  • ORDPLAKATEN print i A3 eller A4 og hæng den op i klassen

  • EVALUERINGSARKET print i A4 - én til hver elev

VIGTIGT : VINDUESHANDLING

Når eleverne skal udføre VINDUESHANDLING skal læreren instruere.

Med whiteboardtusch på vinduet skriver eleverne en tanke, de har tænkt én eller flere gange, og som beskriver, hvad de ikke tror, de er gode til.

Eleverne skal stå og kigge på det, de har skrevet og lade tankerne løbe i 30 sekunder.

Læreren giver instruktionen:

”Se nu igennem ruden og ud på det, der er udenfor. Læg mærke til tre detaljer derude.”

Tal med elverne om, hvordan de oplever dette skift i opmærksomheden.

Denne handling skal illustrere, hvordan man kan vælge at se igennem sine bekymringer og flytte sin opmærksomhed til noget andet i ens opmærksomhedsfelt - at man har en vilje til at give sin opmærksomhed til det, man har lyst til.

VIGTIGT : DANSEHANDLING

Læreren vælger et dansenummer og afspiller 1 minut, mens eleverne danser.

Statistik-guide til DANSEHANDLING.

  • Del en post-it ud til hver elev i klassen. Piger og drenge får post-its i hver sin farve.

  • Eleverne skal ikke skrive navn på sedlen, men I skal skrive et tal mellem 0 og 10 samt angive om I er mand eller kvinde.

  • Tallet skal afspejle, hvor de vurderer, at de selv befandt sig lige før.
    —> “Tænkte I meget eller glemte I jer selv?”

  • 0 = Jeg tænkte så meget, at jeg slet ikke kunne danse.

  • 10 = Jeg glemte mig selv fuldstændigt og dansede bare.

  • Nu skal klassen lave et søjlediagram.
    —> Ud af x-aksen er tallene 0 - 10, som angiver deres dansevurdering.
    —> Op af y-aksen er antal elever.

KOMMENTAR TIL BEGREBET SELVVÆRD

Vi skelner ikke mellem selvværd og selvtillid i dette undervisningsmateriale, da vi mener, denne skelnen vil skabe mere forvirring end klarhed. Læreren er meget velkommen til at indføre eleverne i denne skelnen, og vi kan henvise til bogen SELVTILLID & SELVVÆRD af Irene Henriette Oestrich.

I dette undervisningsmateriale bruger vi begrebet selvværd som den værdi, der udtrykkes af rækken af tanker, individet har om sig selv.

Når Sara skælder ud på sig selv og siger, at hun ikke er god nok, udtrykker hun en tro på netop dét: At hun ikke er god nok. Det betegner et lavt selvværd. Det betyder dog ikke, at Sara ikke kan udtrykke et højt selvværd i et følgende øjeblik.

Selvværdet er ikke en statisk størrelse, som vi ser det, og vi tror, de fleste kan følge os i, at et individs selvværd kan farve hele oplevelsen af en situation.